HVORDAN FUNGERER LÆGEFÆLLESSKABET?

Som patient i Lægefællesskabet kan du få hjælp samme dag du kontakter os. Du vil primært møde en sygeplejerske, ung læge eller medicinstuderende, som altid har en erfaren speciallæge i ryggen. På den måde kan vi give dig den hjælp du har brug for samme dag, og samtidig levere en faglig høj kvalitet. 

Hvis du har behov for det, får du din faste sygeplejerske og læge. De samarbejder - sammen med dig - om din helbredssituation, og planlægger forløbet så godt som muligt. Sygeplejersken er tovholder og har altid lægen lige ved hånden.

Kun i specielle situationer kommer du kun ind til en speciallæge.

Vi har daglig undervisning i klinikken, så vi sikrer en faglig høj standard.

Vi har som mål at give mest til de med størst behov, selvom sundhedsvæsenet ikke er opbygget sådan. På den måde bruger vi vores ressourcer bedst.